Søg

I Want to Break Free

Der er en synlig verden dikteret af normer, fordomme og falske overbevisninger – og der er en usynlig verden, et helligt sted inden i os selv, som ofte bliver undertrykt og opfattet som forkert. Disse syv stærke kortfilm rammer dig i maven, på dine fordomme og giver dig nye perspektiver.

Short film

Visninger
Ikke flere visninger

Our Lives

Dette kortfilmsprogram handler om vores liv! Dette lyder en anelse ambitiøst, men alligevel. Seks fælles livsbegivenheder indkapsles her på poetisk vis. Kender du det med ikke at være som de andre børn, hvor akavet det var at ytre sin første kærlighed, hvor hårdt det kan være at bevare den store kærlighed og hvor endnu sværere det er at finde en ny begyndelse? - Det gør vi også.

Short film

Visninger
Ikke flere visninger

Suited

”Ingen kontakter os og siger, at de vil have en fitting - typisk siger de blot ’det her er min historie’”. Fra Lena Dunham og flere fra ’Girls’-teamet kommer denne unikke dokumentarfilm, om det Brooklyn-baserede skrædderfirma 'Bindle & Keep', der har specialiseret sig i at sy tøj til personer, der identificerer sig udenfor de gængse kønsnormer. Via interviews og små sidehistorier, skildres en række kunders søgen efter at føle sig hjemme i tøj, der passer til dem. Tag lommetørklædet med til alle de smukke øjeblikke, hvor filmens hovedpersoner ser sig selv i spejlet for første gang – iført det perfekte suit.

Jason Benjamin

USA, 2016

85 min.

Engelsk uden undertekster


#audienceaward #gender #northamerica #portrait #queer

Dokumentar

Visninger

Ikke flere visninger

This is How We Do It

“This is how we do it – sådan “gør” vi det!” skrev vi sidste år om vores pornokortfilmsprogram, som viste et udvalg af mangfoldigheden indenfor sexpositiv, feministisk, queer- og LGBTQ-porno. Vi fortsætter successen i år og har allieret os med Berlin Porn Film Festival, der har hjulpet os med at finde nogle fantastiske film, som oplyser, underholder og frem for alt vækker lyst og liderlighed.

Short film

Visninger
Ikke flere visninger

Dragged

Drag queens har oplevet en vidunderlig genopblomstring i USA og herhjemme, hvilket blandt andet skyldes tv-showet ’RuPaul’s Drag Race’. Det program repræsenterer dog kun visse typer af drags. Hvad vil det sige at være drag i dag, hvordan var det førhen og hvem er de/vi? Dokumentaren kommer bag en herlig, spraglet flok, som samlet skaber en balstyrisk, farverig mosaik af queens fra nu - og dengang. Nyd arkivmateriale med pionererne Divine, Doris Fish og RuPaul, og følg Bob The Drag Queen og mange flere heltinder, når de navigerer sig gennem sjove shows og stadigt eksisterende fordomme.

Christopher Birk

USA, 2016

101 min.

Engelsk uden undertekster


#celebrity #gender #historical #portrait #queer

Dokumentar

Visninger

Ikke flere visninger

Arianna

Arianna fremmedgøres fra sig selv, da hun vender tilbage til sin barndomsby med sine forældre. Hun er fyldt 20 år, men har endnu ikke fået sin menstruation. Forældrene ignorerer datterens bekymringer, da hun nævner gynækologen - en ven af familien. I et brev, tilfældige kommentarer og en række ubesvarede spørgsmål om hendes krop tændes Ariannas interesse. I søgen på selvforståelse ledes Arianna ud i seksuelle eksperimenter og et sundhedssystem med rigide idéer om køn. Dette er et poetisk portræt af et ungt menneskes møde med stigmaer, patologiseringer, skam og at være intersex.

Carlo Lavagna

Italien, 2015

84 min.

Italiensk med engelske undertekster


#europe #family #gender #liliaward #youth

Spillefilm

Visninger

Ikke flere visninger

Third Person (גוף שלישי)

Suzan finder ud af, hun er intersex, da hun i en alder af 35 år begynder at grave i sine tidlige lægejournaler. Samtidigt bliver det klart for Suzan, at hendes familie har ønsket at holde dette hemmeligt. I sin søgen på mere information, opretter Suzan den første gruppe for intersex-personer i Israel på Facebook. Suzan møder herigennem Ofer, der er vokset op som intersex. Samtidig bliver Suzan en del af et politisk fællesskab, som sammen kæmper for rettigheder og ændrede lovgivning.

Sharon Luzon

Israel, 2015

57 min.

Hebraisk/arabisk/spansk med engelske undertekster


#comingout #friendship #gender #identitycrisis #middleeast #noncismaledirector

Dokumentar

Visninger

Ikke flere visninger

Three to Infinity: Beyond Two Genders

Findes der kun to køn? Hvordan er man gender fluid? Og hvad betyder disse begreber? Som en af de mest tankevækkende dokumentarer om kønsmæssig non-konformitet vi har set, giver denne dokumentar et inspirerende og kærligt indblik i variationer af køn, der ligger uden for det binære. ´Three to Infinity: Beyond Two Genders´ giver et rørende vidnesbyrd fra forældre, partnere og exceptionelle personer, der lever uden for de binære køn og som skaber nye veje til autentiske liv. Det er en dokumentar, der oplyser, bevæger en følelsesmæssigt og rykker ved ens forståelse af køn.

Lonny Shavelson

USA, 2015

84 min.

Engelsk uden undertekster


#family #gender #intellectual #northamerica #queer

Dokumentar

Visninger

Ikke flere visninger

Girls Lost (Pojkarna)

Efter at drikke saften fra en mystisk blomst kastes tre veninder ud i et identitetsudforskende eventyr. Nektaren giver de pubertetsplagede piger muligheden for, i nogle få timer ad gangen, at leve livet som drenge – en oplevelse, der viser sig at ændre deres venskab for altid. ’Girls Lost’ er en film om at finde sin identitet, sin seksualitet, sit køn. Det er en film, hvis rørende skildring af ungdommens fortvivlende og forvirrende år, kun overgås af dens portrættering af den unikke kærlighed mellem venner.

Alexandra-Therese Keining

Sverige/Finland, 2015

106 min.

Svensk med engelske undertekster


#europe #gender #identitycrisis #liliaward #noncismaledirector #youth

Spillefilm

Visninger

Ikke flere visninger