Søg

You'll Never Be Alone (Nunca vas a estar solo)

To unge drenge løber gennem gaderne i Santiago, Chile. De kysser passioneret i en tilfældig gydes mørke. De pulserende ungdomsscener glider dog over i dragende og eftertænksomme panoramaer, da et voldsomt homofobisk angreb efterlader den ene dreng, Pablo, i koma. Vi følger Pablos arbejdsomme far, Juan, der med hele sit hjerte kæmper mod det stive juridiske sundhedssystem i forsøget på at hjælpe sin kvæstede søn. Filmens smukke lyd og billeder tillader os at værdsætte Juans urokkelige kærlighed, og vægten af de skridt han tager for at give sin søn nyt liv og genfinde sin selvrespekt.

Alex Anwandter

Chile, 2016

81 min.

Spansk med engelske undertekster


#family #friendship #gay #generationgap #hardships #latinamerica

Spillefilm

Visninger

Ikke flere visninger

Real Boy

Den transkønnede Bennett Wallace står på tærsklen til voksenlivet. Han er på en rejse for at finde sin stemme – som musiker, ven, søn og mand. Mens han navigerer mellem op- og nedture i livet som ung voksen, arbejder han på at få kærlighed og støtte fra sin mor, som har store bekymringer over sit barns overgang. Hen ad vejen knytter Bennett et stærkt venskab til sit idol, Joe Stevens, en populær transkønnet musiker, der selv har dæmoner at kæmpe mod. Denne film fortæller på en smuk måde, hvordan overgang ikke kun er fysiske forandringer, og hvordan ethvert skridt er fremgang.

Shaleece Haas

USA, 2016

74 min.

Engelsk uden undertekster


#comingout #family #friendship #noncismaledirector #northamerica

Dokumentar

Visninger

Ikke flere visninger

Scrum

Smurt i mudder, med blod drivende fra øjenbrynet og med et dedikeret blik i øjnene forbereder spillerne på rugbyholdet Sydney Convicts sig til at kæmpe i the Bingham Cup, 2014. Det er en kamp om at bevise sammenholdets styrke, en kamp om at affeje fordommene om sport og homoseksualitet. Gennem et intimt og rørende portræt af fire af spillerne viser denne visuelt smukke dokumentarfilm vigtigheden i et accepterende fællesskab, hvor en venskabelig og kærlig berøring, her demonstreret med berøringssportens knoglebrækkende kraft, kan flytte bjerge.

Poppy Stockell

Australien, 2015

55 min.

Engelsk uden undertekster


#australia #friendship #gay #homophobia #noncismaledirector #portrait

Dokumentar

Visninger

Ikke flere visninger

Taekwondo

Germán bliver inviteret af træningsvennen Fernando til at holde ferie med syv andre tilsyneladende heterofyre i et kæmpe sommerhus uden for Buenos Aires. Afskåret fra virkeligheden går de kønne mænd (halv)nøgne og afslappede rundt og nyder hinandens selskab, slikker sol, leger i poolen, ryger pot og drikker. Germán har dog en præference, som Fernando ignorerer. De to kommer så tæt på hinanden, at begrebet bromance redefineres, mens filmens stille tempo får os til at skrige på forløsning, gør kameraets bøssede blik det ikke nemmere. MIX-darlingen Marco Berger har her i ’Taekwondo’ skabt en pirrende perle!

Marco Berger/Martin Farina

Argentina, 2016

105 min.

Spansk med engelske undertekster


#friendship #gay #latinamerica #visuallystunning

Spillefilm

Visninger

Ikke flere visninger

Third Person (גוף שלישי)

Suzan finder ud af, hun er intersex, da hun i en alder af 35 år begynder at grave i sine tidlige lægejournaler. Samtidigt bliver det klart for Suzan, at hendes familie har ønsket at holde dette hemmeligt. I sin søgen på mere information, opretter Suzan den første gruppe for intersex-personer i Israel på Facebook. Suzan møder herigennem Ofer, der er vokset op som intersex. Samtidig bliver Suzan en del af et politisk fællesskab, som sammen kæmper for rettigheder og ændrede lovgivning.

Sharon Luzon

Israel, 2015

57 min.

Hebraisk/arabisk/spansk med engelske undertekster


#comingout #friendship #gender #identitycrisis #middleeast #noncismaledirector

Dokumentar

Visninger

Ikke flere visninger

Where There is Shade (De l'Ombre il y a)

Mirinda udlever et hektisk og selvstændigt liv med fest, stoffer og sexarbejde. Med oprindelse i Frankrig har hun fundet rum i Cambodjas hovedstad Phnom Penh til at afvise Vestens strikse kønsgrænser. Tragedien rammer dog en nær ven, og pludselig står den unge pige Panna i hendes kælder. Flimrende fortællinger om Khmer Rouge-forbrydelser sværmer frem fra fortiden og presser sig på. Mirinda beslutter sig for at forlade byen med Panna. Pannas dristige væsen og hærdede liv som barnesexarbejder tvinger Mirinda til at se sig selv i øjnene. 'Where There is Shade' inviterer til skeptiske blikke, investering og tunge hjerter.

Nathan Nicholovitch

Frankrig/Cambodia, 2015

105 min.

Fransk/engelsk med engelske undertekster


#asia #friendship #generationgap #POC #sexwork #T

Spillefilm

Visninger

Ikke flere visninger

The Pearl

Fire midaldrende transkvinder konfronteres med samfundets forventninger og udfordringer, da de lever et dobbeltliv. De holder hovederne højt og mister ikke modet i forfølgelsen af deres sande jeg og realiseringen af dette. Filmen følger tre sammenklippede fortællinger, der bygger på hverdagssituationer og viser kvindernes daglige liv. Tilliden mellem kvinderne og instruktøren er opbygget gennem fire års produktion, hvilket giver filmen en særlig intimitet. De byder os indenfor i deres liv og åbner op om deres kampe såvel som de glædesfulde stunder i livet.

Jessica Dimmock & Christopher LaMarca

USA, 2016

97 min.

Engelsk uden undertekster


#friendship #noncismaledirector #northamerica #portrait #senior #T

Dokumentar

Visninger

Ikke flere visninger

Transit Havana

En gang årligt flyver to plastikkirurger fra Europa til Havana for at fortage genitalkonstruerende kirurgi på fem udvalgte cubanske transpersoner. Dokumentaren følger tre transpersoner, som alle venter på operation. Dette er en fortælling, der sætter transrettigheder i forlængelse med den socialistiske revolution fra 1959, men er samtidig en dokumentar og et tidsbillede på et Cuba, der forsat kæmper med religiøs intolerance, diskrimination, fattigdom og hårde kår for transpersoner.

Daniel Abma

Tyskland/Holland/Cuba, 2016

86 min.

Spansk/Hollandsk med engelske undertekster


#fighter #friendship #latinamerica #liliaward #portrait #T

Dokumentar

Visninger

Ikke flere visninger