Søg

Thanatos, Drunk ( 醉.生夢死)

Rat og hans homoseksuelle storebror, Shanghe, bor i et gammelt hus i udkanten af Taipei City. Rat arbejder på markedet, hvor han møder en kvinde, der er ude på al mulig slags galskab. Shanghe arbejder for underholdningsindustrien, og om aftenen er han gogo-danser på en gay club. Samtidig er Shanghe tiltrukket af sin kusines kæreste, Shuo, der er gigolo. Drama og vold opstår ud af jalousi og fortvivlelse, alt imens vi dykker ned i Rats flashbacks til minder om en fordrukken og fraværende mor. En prisvindende film om to brødres liv i det moderne taiwanske samfund – et samfund, som ikke synes at have meget at tilbyde den kommende generation.

Chang Tso-chi

Taiwan, 2015

107 min.

Mandarin med engelske undertekster


#asia #bisexual #classclash #gay #hardships #POC

Spillefilm

Visninger

Ikke flere visninger

While You Weren't Looking

I Cape Town bor to mødre fra den højere, privilegerede middelklasse, Dez og Terri, med deres adopterede datter Asanda. Der er utroskab i luften hos mor og mor, og Asandas verden af pæne kjoler og dyre kameraer skifter brat filter, da hun møder og falder for tomboyen Shado. Ghettoen, som Shado kommer fra, er den sydafrikanske, socialrealistiske flipside, hvor man skal klæde sig som en dreng for sin egen sikkerheds skyld. Filmen portrætterer fire indbyggere i et land i heftig forandring, og deres forsøg på at klare sig i forhold til kærlighed, klasser, race, troskab, seksualitet og tilhørsforhold.

Catherine Stewart

Sydafrika, 2015

76 min.

Engelsk, xhosa og afrikaans med engelske undertekster


#africa #classclash #family #generationgap #POC #queer

Spillefilm

Visninger

Ikke flere visninger

AWOL

Joey lever et stille og roligt liv i en lille by i Pennsylvania, hvor hun passer sit job i en isbod og bare venter på, at livet skal ske. Hun søger ind i militæret, men møder i mellemtiden den noget ældre Rayna, som hun forelsker sig i. Kærlighedseventyret er dog ikke problemfrit, da Rayna er gift med en langturschauffør og har to børn. Joey hvirvles mere og mere ind i Raynas liv og får svært ved at bedømme, hvad der er det rigtige at gøre. ’AWOL’ bygger videre på instruktørens prisvindende kortfilm ’Free Birds’ og er et underholdende drama med en interessant skildring af det amerikanske provinsliv.

Deb Shoval

USA, 2016

85 min.

Engelsk uden undertekster


#classclash #internalisedphobias #lesbian #love #noncismaledirector #northamerica

Spillefilm

Visninger

Ikke flere visninger

LOEV

Sahil har planlagt og pakket til en eventyrspækket weekendudflugt, da hans gode gamle ven, Jai, lander i Indien på en 48-timers forretningsrejse fra sit Wall Street job. Mens roadtrippet arbejder sig gennem billedskønne scenerier i delstaten Maharashtra, bliver de to mænds skrøbelige, og ofte legesyge, forhold udforsket. Det er, som om noget konstant kradser under overfladen, selvom det virker til, at de to venner begge vil nyde deres længe ventede kvalitetstid sammen. En helt uventet drejning indtræffer tilbage i storbyen, og da weekenden lakker mod enden, er venskabet ændret for altid.

Sudhanshu Saria

Indien, 2016

96 min.

Engelsk og hindi med engelske undertekster


#asia #classclash #gay #love #POC

Spillefilm

Visninger

Ikke flere visninger