Søg

Spa Night

Ligesom mange andre førstegenerationsindvandrere, fungerer David som mellemled mellem sine forældres isolerede Koreatown-liv og det omkringliggende samfund i Los Angeles. Da familiens restaurant er tvunget til at lukke, og spændingerne stiger derhjemme, tager David i al hemmelighed et job på en koreansk sauna. Her befinder David sig pludselig midt imellem traditionel koreansk kultur og en undergrundsverden bestående af homoseksuelle hook-ups. Denne anmelderroste film, af debutanten Andrew Ahn, giver et unikt indblik i et lukket asiatiske samfund i Vesten, mens han på samme tid udforsker sin personlige identitet i forhold til familie, kultur og tradition.

Andrew Ahn

USA, 2016

93 min.

Koreansk/engelsk med engelske undertekster


#family #gay #identitycrisis #northamerica #POC #sex

Spillefilm

Visninger

Ikke flere visninger

Thanatos, Drunk ( 醉.生夢死)

Rat og hans homoseksuelle storebror, Shanghe, bor i et gammelt hus i udkanten af Taipei City. Rat arbejder på markedet, hvor han møder en kvinde, der er ude på al mulig slags galskab. Shanghe arbejder for underholdningsindustrien, og om aftenen er han gogo-danser på en gay club. Samtidig er Shanghe tiltrukket af sin kusines kæreste, Shuo, der er gigolo. Drama og vold opstår ud af jalousi og fortvivlelse, alt imens vi dykker ned i Rats flashbacks til minder om en fordrukken og fraværende mor. En prisvindende film om to brødres liv i det moderne taiwanske samfund – et samfund, som ikke synes at have meget at tilbyde den kommende generation.

Chang Tso-chi

Taiwan, 2015

107 min.

Mandarin med engelske undertekster


#asia #bisexual #classclash #gay #hardships #POC

Spillefilm

Visninger

Ikke flere visninger

We Are One

Over hele verden kæmper LGBTQI-personer for deres rettigheder. Vi står sammen om det. Dette kortfilmsprogram tager dig på en jordomrejse og viser, hvordan LGBTQI-personer i forskellige lande lider under og kæmper mod diskrimination og fordomme. Filmene viser liv, der leves med styrke, værdighed og hovedet holdt højt.

Short film

Visninger
Ikke flere visninger

MAJOR!

”I’m still fucking here”. Gennem 60’ernes New York, The Stonewall Riot, 80’ernes AIDS-epidemi og frem til i dag har Miss Major Griffen-Gracy været en af de vigtigste figurer og rettighedsforkæmpere blandt sorte transkønnede i USA. Motiveret af personlige erfaringer kæmper hun i dag, i en alder af 75 år, for rettigheder og tilbyder juridisk hjælp til den disproportionerede store mængde sorte transkønnede i fængsel. 'MAJOR!' er en ufattelig rørende dokumentar, der gennem et intimt portræt af en kvindes liv og hendes miljø, giver et nyt, sort og transkønnet perspektiv på en ellers velkendt LGBT-historie.

Annalise Ophelian

USA, 2015

95 min.

Engelsk uden undertekster


#noncismaledirector #northamerica #POC #political #portrait #T

Dokumentar

Visninger

Ikke flere visninger

Irrawaddy mon amour

Mens Soe Ko sælger vandmeloner i gaderne ved Irrawadyfloden, drømmer han om at gifte sig med Saing Ko, en ung fyr fra en anden landsby. Men ægteskab mellem to mænd er ulovlig i det militært styrede Myanmar, så et lille, men stærkt fællesskab i landsbyen, bestående af shamaner såvel som make-up artister, hjælper Soe Ko med at realisere sin drøm. Filmen følger de hemmelige forberedelser til brylluppet, der i sin spektakulære udførelse skal statuere den smukke og ihærdige kærlighed, der trodser al modstand. For som det formuleres i filmen: ”Vores kærlighed er som Irrawaddyfloden. Den stopper aldrig med at strømme.

Nicola Grignani, Valeria Testagrossa & Andrea Zambelli

Italien, 2015

58 min.

Burmesisk med engelske undertekster


#asia #gay #hardships #noncismaledirector #POC #religion

Dokumentar

Visninger

Ikke flere visninger

While You Weren't Looking

I Cape Town bor to mødre fra den højere, privilegerede middelklasse, Dez og Terri, med deres adopterede datter Asanda. Der er utroskab i luften hos mor og mor, og Asandas verden af pæne kjoler og dyre kameraer skifter brat filter, da hun møder og falder for tomboyen Shado. Ghettoen, som Shado kommer fra, er den sydafrikanske, socialrealistiske flipside, hvor man skal klæde sig som en dreng for sin egen sikkerheds skyld. Filmen portrætterer fire indbyggere i et land i heftig forandring, og deres forsøg på at klare sig i forhold til kærlighed, klasser, race, troskab, seksualitet og tilhørsforhold.

Catherine Stewart

Sydafrika, 2015

76 min.

Engelsk, xhosa og afrikaans med engelske undertekster


#africa #classclash #family #generationgap #POC #queer

Spillefilm

Visninger

Ikke flere visninger

Southwest of Salem: The Story of the San Antonio Four

I kølvandet på true crime-beretninger, såsom 'Making a Murderer' og 'Paradise Lost', følger her historien om et himmelråbende justitsmord på fire latinamerikanske lesbiske, der i 1994 fejlagtigt blev anklaget for at have seksuelt misbrugt to mindreårige piger i San Antonio, Texas. Som ofre for den homofobiske sexpanik, der hærgede USA i 1980'erne og 1990'erne, har de fire anklagede kvinder stået årelange prøvelser igennem, men det til trods har de aldrig vendt hinanden ryggen. Deres sammenhold er noget af det, som denne stærke dokumentar stiller skarpt på.

Deborah Esquenazi

USA, 2016

91 min.

Engelsk uden undertekster


#audienceaward #homophobia #lesbian #northamerica #POC #portrait

Dokumentar

Visninger

Ikke flere visninger

The Same Difference

Filmen giver et fascinerende indblik, i en verden med skarpt definerede kønsroller, i New Yorks sorte lesbiske miljø, hvor betydning af etiketter som ‘ag’, ‘femme’ og ‘stud’ ikke er til forhandling. Vi møder både dem, som udfordrer grænserne og kæmper for at blive accepteret, samt dem som ubehændigt opretholder de uskrevne og hårde regler, så de med sikkerhed bliver fulgt til punkt og prikke. Gennem interviews med velkendte figurer, som Snoop Pearson og AzMarie Livingston, får vi et indblik i et fællesskab, som slås med internaliseret homofobi og sexisme for at kunne acceptere sig selv.

Nneka Onuorah

USA, 2015

78 min.

Engelsk uden undertekster


#internalisedphobias #lesbian #noncismaledirector #northamerica #POC #portrait

Dokumentar

Visninger

Ikke flere visninger

Finding Phong

Denne dokumentar handler om den vietnamesiske transkvinde, Phong, som vender tilbage til sin hjemby efter en tur til Thailand. Hun begynder at tage hormoner og kommer langsomt ud af sin skal. Forfriskende ærligt portrætterer filmen dybden og den ekstreme lettelse i at finde sig selv. Hen ad vejen må Phong genforenes med sin familie. Hendes 72-årige mor og 87-årige far vil det bedste for deres barn, selv når det er svært for dem at forstå, hvad det helt præcist er Phong gennemgår. Den mentale forandring hos Phong, og kompleksiteten i en families kærlighed, er imponerende.

Swann Dubus & Phuong Thao Tran

Vietnam, 2015

92 min.

Vietnamesisk med Engelske undertekster


#asia #comingout #fighter #hardships #POC #T

Dokumentar

Visninger

Ikke flere visninger

Where There is Shade (De l'Ombre il y a)

Mirinda udlever et hektisk og selvstændigt liv med fest, stoffer og sexarbejde. Med oprindelse i Frankrig har hun fundet rum i Cambodjas hovedstad Phnom Penh til at afvise Vestens strikse kønsgrænser. Tragedien rammer dog en nær ven, og pludselig står den unge pige Panna i hendes kælder. Flimrende fortællinger om Khmer Rouge-forbrydelser sværmer frem fra fortiden og presser sig på. Mirinda beslutter sig for at forlade byen med Panna. Pannas dristige væsen og hærdede liv som barnesexarbejder tvinger Mirinda til at se sig selv i øjnene. 'Where There is Shade' inviterer til skeptiske blikke, investering og tunge hjerter.

Nathan Nicholovitch

Frankrig/Cambodia, 2015

105 min.

Fransk/engelsk med engelske undertekster


#asia #friendship #generationgap #POC #sexwork #T

Spillefilm

Visninger

Ikke flere visninger

Sider