Søg

Scrum + Pan Idræt LGBTQ Sports Reception

Datoer

Efter visningen af 'Scrum' inviterer den australske ambassade på lette forfriskninger til Pan Idræt LGBTQ Sport Reception.

Kom forbi til en fantastisk filmoplevelse, og en hyggelig stund i MIX Loungen. Mød Pan Idræt, MIX-frivillige, nye venner og måske nye holdkammerater.

OM FILMEN
Smurt i mudder, med blod drivende fra øjenbrynet og med et dedikeret blik i øjnene forbereder spillerne på rugbyholdet Sydney Convicts sig til at kæmpe i the Bingham Cup, 2014. Det er en kamp om at bevise sammenholdets styrke, en kamp om at affeje fordommene om sport og homoseksualitet. Gennem et intimt og rørende portræt af fire af spillerne viser denne visuelt smukke dokumentarfilm vigtigheden i et accepterende fællesskab, hvor en venskabelig og kærlig berøring, her demonstreret med berøringssportens knoglebrækkende kraft, kan flytte bjerge.

Læs mere om filmen her på hjemmesiden.

Receptionen er gratis og åben for alle. Filmen koster 85 DKK.
Cinemateket har niveaufri adgang.